I årevis har svenskerne købt ultralydsskræmmere i håb om at slippe af med mus og rotter. Markedet er eksploderet. Apparaterne sælges i byggemarkeder og på nettet. Men mange mennesker rapporterer det samme: De virker ikke. Den svenske husejerforening har endda beskrevet produkterne som ren svindel. Nu viser svensk forskning - i et projekt, der involverer Luleå Tekniske Universitet - hvorfor de fejler. Og frem for alt: Hvad der rent faktisk får gnaverne til at flygte.
Anna og Johan i Norrköping er to af dem, der har prøvet alt. De havde haft problemer med mus i flere måneder. Gnavemærker på isoleringen. Spor langs væggene. Nætter fyldt med kradselyde.
- Vi prøvede først med fælder. Så købte vi et ultralydsskræmmerhus. Da det ikke virkede, købte vi to mere. Tre i alt," siger Johan.
I et kort stykke tid virkede det lovende. Men bare en uge senere var lydene tilbage.
- Det føltes, som om vi blev snydt. Man begynder at sætte spørgsmålstegn ved alt. Hvorfor er der intet, der virker? Hvorfor bliver de ved med at komme tilbage? siger Anna.
Anna og Johan er langt fra alene. Og det var netop dette spørgsmål - hvorfor vender musene sig? - der fangede de svenske forskeres opmærksomhed.
Gennembruddet i Luleå: "Vi så, hvordan musene reagerer på deres egne advarselssignaler"
På Luleå Tekniske Universitet ville professor Örjan Johansson og hans team finde ud af, hvorfor almindelige ultralydsskræmmere holder op med at virke. I avancerede tests så de hurtigt problemet:
- Mus holder op med at reagere på monotone lyde. Hjernen filtrerer dem fra, ligesom man vænner sig til en ventilator eller et køleskab," siger Örjan Johansson.
Det virkelige gennembrud kom, da forskere begyndte at studere, hvordan mus i stedet kommunikerer fare med hinanden. Når en mus opdager en trussel, udsender den korte, uforudsigelige ultralydssignaler - en slags advarselskode, som andre mus reagerer instinktivt på. Da forskerne genskabte disse naturlige advarselsmønstre, ændrede alt sig: Musene vendte sig om og flygtede med det samme.
- Det er krybdyrets hjerne, der reagerer. Signalerne opfattes som akut livsfare og udløser flugtrefleksen," siger Örjan Johansson.
SLU bekræfter effekt i nyt pilotstudie
Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) gennemførte derefter en uafhængig pilotundersøgelse for at verificere resultaterne fra Luleå. Testene viste det samme: Musene reagerede ikke på standard, monoton ultralyd - men flygtede straks, når de blev udsat for de skiftende advarselsmønstre. Det var det endelige bevis på, at teknologien virker i praksis. Det er det fundament, Repello bygger på, når den begynder at blive brugt i flere og flere svenske hjem.
