Professor Örjan Johansson ved Luleå Tekniske Universitet har fundet en måde at narre rotternes hjerner på ved hjælp af lyde, som de selv skaber i tilfælde af fare. Opdagelsen kan erstatte både gift og fælder - og ændre, hvordan byer beskytter sig mod skadedyr.
I takt med at rotteproblemerne stiger i de svenske byer, vælger de fleste at bekæmpe dem med gift. På Luleå Tekniske Universitet gjorde professor Örjan Johansson det modsatte - han begyndte at lytte. Ved at analysere rotternes kommunikation og egne advarselslyde opdagede han et lydmønster, som nu bruges til at få rotterne til at flygte uden brug af gift.
👉 Læs mere om Repello og bestil her
Når rotten skærer tænder
I sin forskning ved Luleå Tekniske Universitet har Johansson længe studeret, hvordan lyd påvirker mennesker negativt, og i de senere år har hun anvendt dette på skadedyr. Analyser af rotters og gnaveres hørelse og optagelser af, hvordan rotter kommunikerer, førte til den indsigt, at rotter kommunikerer i frekvensområder, hvor deres hørelse er mest følsom, ligesom mennesker.
En af opdagelserne var en særlig lyd, som rotter laver, når de er bange og vil advare om fare, hvilket de gør med en hurtig, hård tænderskæren - en lyd, der minder om kridt på en tavle, men meget hurtigere og i ultralydsområdet, hvor rotters hørelse er mest følsom.
Vi har udviklet en måde at simulere akutte trusler gennem lyd for rotten. Det handler ikke om lydstyrke, men om at påvirke underbevidstheden med den rigtige slags signaler, så rotten flygter," siger Örjan Johansson.
Forskerteamet var derefter i stand til at genskabe disse uregelmæssige ultralydspulser og de hurtige skift mellem frekvenser, der findes i den knirkende lyd. Resultatet var et lydmønster, som mennesker ikke kan høre - men som rotter straks genkender som dødbringende.
Testet i samarbejde med Sveriges landbrugsuniversitet.
For at finde ud af, om lydmønstrene virkede uden for laboratoriet , blev der indledt et samarbejde med Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU), og der blev udført feltforsøg i Göteborg i en boligblok med dokumenterede problemer med vilde rotter.
Resultaterne var klare: De samme mønstre, som fik rotterne til at flygte i laboratoriet, virkede også i praksis.
"Vi kunne se, at dyrene reagerede med det samme, og at effekten varede ved over tid. Det var, som om hele området blev opfattet som farligt," siger Örjan Johansson.
Analyser viser, at lyden aktiverer rottens limbiske system - den del af hjernen, der styrer frygt og overlevelsesadfærd - og skaber en stærk og vedvarende flugtreaktion, selv efter at signalet er stoppet.
En ny vej for fremtidens skadedyrsbekæmpelse
Forskerne konkluderede, at metoden kan erstatte både rottegift og fælder - to traditionelle bekæmpelsesmetoder, som EU nu gradvist er ved at udfase på grund af deres indvirkning på økosystemer og grundvand. Når gnavere spiser gift, spiser fugle, ræve og katte det også - hvilket har ført til stigende niveauer af rodenticider i naturen.
Denne teknologi eliminerer behovet for at sprede kemikalier og dræbe dyr. Vi bruger deres eget sprog til at holde dem væk. Det er en helt ny måde at tænke på," siger Örjan Johansson.
Ud over de åbenlyse miljøfordele betyder metoden også mindre affald, ingen kadavere at håndtere og reduceret risiko for sekundær forgiftning. For kommuner og ejendomsejere kan det betyde en mere bæredygtig og omkostningseffektiv grundlæggende gnaverbekæmpelsesløsning i fremtiden.
👉 Prøv det risikofrit i 30 dage
Bioakustik - når naturens sprog bliver til teknologi
Forskningen er baseret på bioakustik - hvordan dyr kommunikerer, advarer og overlever. Professor Örjan Johansson har brugt mange år på at studere, hvordan forskellige arter, fra myg til sæler, reagerer på specifikke lydmønstre.
Målet er at forstå, hvordan hjernen fortolker akustiske signaler, og hvordan visse frekvenser kan udløse reflekser som frygt, flugt eller undgåelse.
Vi bruger lyd på samme måde, som naturen selv gør. Hos rotter aktiverer visse frekvenser hjernens frygtcenter. Hos myg kan det rigtige signal forstyrre orienteringen, og hos sæler kan det markere en trussel på afstand. Det handler om at tale det rigtige sprog for hver art," siger Örjan Johansson.
Undersøgelserne ved Luleå Tekniske Universitet og Sveriges Landbrugsuniversitet viser, at disse bioakustiske mønstre fungerer som et universelt signalsystem i dyreverdenen. Teknologien har vist dokumenteret effekt på den brune rotte - den eneste rotteart i Sverige - men forskerne ser allerede potentiale for anvendelse på andre arter og i andre miljøer.
Repello - forskningen, der blev til virkelighed
Da resultaterne fra laboratoriet blev omsat til praksis, spredte teknologien sig hurtigt under navnet Repello. Responsen overgik alle forventninger - der blev solgt over 35.000 skræmmere i løbet af de første to måneder, og brugerne rapporterede det samme: rotterne forsvandt - og kom ikke tilbage.
For mange ejendomsejere og kommuner blev det et længe ventet alternativ til gift og fælder. Det, der engang startede som et forskningsprojekt i Luleå, har nu udviklet sig til en praktisk løsning på et voksende samfundsproblem.
